Da TV kom på besøg…

I forlængelse af sejren i Esbjerg, blev 83 mennesker anholdt. Mange af disse anholdelser har sikkert noget på sig, men jeg vil godt åbne lidt op for baggrunden for nogle af dem, som måske havde knapt så meget på sig.

Politiet i Esbjerg havde efter kampen valgt at holde portene åbne, så folk kunne gå direkte ud, og nå deres tog (TAK!). Politiopbuddet var usædvanligt stort og synligt, og personligt nåede jeg kun lige ud, før der opstod lidt ballade, og porten blev smækket i prompte. Det var sådan set en udmærket strategi, som egentligt sagtens kunne have fungeret, og til dels også gjorde det.

Langt størstedelen af Brøndbyfansene nåede ikke ud, og kunne dermed se et par stykker i let slagsmål med politiet. Endnu et par stykker valgte at prøve på at forcere afspærringen, naturligvis uden held. Pludselig vælger politiet så, fuldstændig uforståeligt, at stille omkring 4 gale hunde op, foran den store forsamling af indespærrede mennesker. Hvad grunden til dette er, har jeg svært ved at se, da man i forvejen havde fuldstændig styr på disse mennesker. Jo, måske det kamera, som filmede på livet løs, lige op i snuden på de anholdte, og de mange indespærrede fans.

Dette må virkelig have medvirket til at opildne folk, f.eks. så man en del folk man umiddelbart ville mene tilhørte den fredelige fanskare, dvs. stereotypen på en Brøndbyfan, ligge ned, med 4 politifolk ovenpå sig. Der var salatfad på salatfad, og hundepatruljerne drønede afsted, med hjulspin som var det en amerikansk actionfilm.

Herudover har alle vel nok hørt historien om Kindler der blev smidt ud, på et fuldstændig latterligt grundlag, som nemt kan klares ved, at man bare sætter sig ind i vores fankultur, i stedet for at kneppe hver en flue man kan komme til.

Eller også var det fordi Fætter-TV var på besøg, så man lige skulle spille op til dans? Vammelt var det i hvert fald at se på, primært politiet fremfor vagterne, som efter min mening helt tydeligt skulle sørge for at Station 2, eller hvilket program det nu var, kunne få deres billeder i kassen.

Problemer med politi og lokale kontrøllerer i Esbjerg

Igen var Brøndby fans vidne til to uheldige episoder – fra ordensmagten og de lokale stadion sheriffer.

Under dagens kamp mod Esbjerg på Blue Water Arena kunne man se, at hele Brøndby afsnittet stod med ryggen til banen i 10 minutter. Dette skete, i følge Alle Hader Os, på grund af at Capo-Kindler tilsyneladende havde ramt en kvindelig kontrollør i ansigtet med en albue og på den baggrund var blevet smidt ud af stadion. Flere fans, Brøndby IF’s egne kontrollører, samt politi kunne dog afvise, at Kindler havde ramt kvinden med sin albue, men alligevel blev han smidt ud.

Den anden episode skete ude foran stadion, hvor Station 2 åbenbart havde valgt at lave optagelser om de noget så farlige psykopat Brøndby hooligans, som splitter det danske land ad weekend efter weekend. De er faktisk så farlige, at de autonomes gade-fester er ren barnemad ved siden af.

Nå, men i anledningen af, at Station 2 var til stede, spillede politiet op, med blandt andet aggressive hunde. Det har så resulteret i 80 anholdelser.

Kunne det tænkes, at de anholdelser ikke havde fundet sted, hvis Station 2 ikke havde været til stede?

De nemmeste og sikreste penge…

… var helt sikkert at spille på fck som vindere i gårsdagens kamp mod afghanistan.

Syv spillerer var “ude” og en kæmpe fri løber blev brændt på forunderligste vis.

Tak…

Kører igen

Efter nogle problemer med databasen kører siden nu igen.

Søndagenskamp var miserabel

Som de fleste allerede ved, var søndagens kamp i Horsens var ikke blot skuffende på banen, men så sandelig også på tribunen. Her udkæmpede dele af Brøndbys fans en kamp mod vagterne fra AROS, hvilket efterhånden minder mere og mere om en form for bandekrig. Enkelte fans dummede sig, men vagterne fra AROS var så sandelig også med til at smide brænde på bålet – bogstavlig talt.

På Facebook er der desuden oprettet en gruppe, der er imod AROS vagter  til Brøndby IF’s kampe.

Tilbage igen…

Brøndby Insaniacs er så småt ved at komme op at køre igen. Der bliver arbejdet på at få lagt det meste, fra den gamle side, op igen. Vi håber ikke at få flere ubudne gæster.